MyDream skal hjælpe børn med angst.

MyDream er specifikt udviklet til håndtering af angstfølelser. Søren Benedikt Pedersen, psykolog og indehaver af Cool Kids Klinik er sammen med Farnoush Bassri, forfatter, friskolelærer og iværksætter, ildsjælene bag appen MyDream, der med sine drømmerejser kombinerer beroligende historiefortælling med teknikker fra evidensbaseret angstbehandling.

MyDream skal fungere som barnets trygge hjælper. En hjælper barnet altid har ved hånden, og som både giver en mental pause fra en hektisk verden fyldt med informationer men også udvikler redskaber, til bedre at kunne håndtere og rumme de angstfølelser, flere og flere børn oplever i dag.

Holdet bag MyDream

Søren Benedikt Pedersen er autoriseret psykolog og har specialiseret sig i behandling af angstlidelser hos børn og unge baseret på Cool Kids Program. Programmet bruges i dag i mange lande, det er udviklet i Australien og oversat til dansk på Århus Universitet, som forsker i angstlidelser hos børn og unge og har dokumenteret, at Cool Kids Program er et effektivt og virksomt angstbehandlingsprogram. 

Farnoush Bassri er født i Teheran og oplevede under krigen mellem Iran og Irak og i den efterfølgende flugt til Danmark, hvordan hendes fantasi hjalp hende med at bearbejde sine angstfølelser.  Den dyrekøbte erfaring bruger hun i sit projekt Drømmekvarteret, hvor hun skaber afslappende fortællinger som altid tager udgangspunkt i barnets oplevelse og fantasi.   

Den anerkendte og prisvindende musiker Mikkel Nordsø har formet det meditative musikalske landskab i MyDream.

Sarah Eiersholt har skabt det smukke grafiske univers på MyDream.

Tekstur.dk står for den tekniske del af MyDream appen.

Henning Hjort har taget de flotte fotos her på siden.